Gør det sjovt for dine børn at opholde sig i haven – 4 gode råd

Gør det sjovt for dine børn at opholde sig i haven – 4 gode råd

Det er sommer, og vejret er fantastisk, men alligevel foretrækker de fleste børn at opholde sig indendørs foran deres fjernsyn og computer. Hver gang du prøver at få dem udenfor, møder du udfordringer, som leder til diskussioner, hvilket ikke er en kamp, der er værd at tage i længden. Man kan ærgre sig over, at de ikke kommer ud fra deres værelser, men man kan også prøve at gøre det attraktivt at komme udenfor. Nogle gange handler det udelukkende om at finde noget, der kan friste dem nok til at løsrive sig fra skærmen.

Boldspil i haven til de sportsinteresserede

I ferierne er der oftest ingen træning for dine børn uanset, hvilken sport de går til. Flere børn nævner dog, at de savner at spille bold i ferierne, selvom de jo bare kan gå ud og lave de samme øvelser i haven, som når de er til træning. Det eneste det kræver er et fodboldmål til haven og en bold. Hvis man er et søskendepar, plejer det at være en ting, som kan trække børnene ud på en varm sommerdag. Hvis man er enebarn eller bare vil træne sin teknik lidt ekstra, kan man også anskaffe sig en rebounder fodbold. Både bold, mål og rebounder kan findes på https://www.legehjulet.dk/.

Der er intet som en gammeldags vandkamp

Et alternativ til fodboldmål og diverse, som fylder i haven, er en god gammeldags vandkamp. Om det er med vandballoner, vandpistoler eller en haveslange er i bund og grund ligegyldigt. Det vigtigste er, at man sørger for, børnene gider at være med. Hvis de ikke indledende er med på idéen, så prøv at bestikke dem ved at gemme små slikposer rundt i haven, som de skal finde, samtidig med de har vandpistolerne til rådighed.

Fra have til bord

Hvis du har et stykke have, som du kan undvære til dyrkning af grøntsager, så prøv at inddrage børnene i projektet. For børn er der noget sundt i at vide, hvor maden på bordet kommer fra. Ved at lade dem være med til at så planter og se dem vokse løbende, hvorefter de til sidst kan høste deres egne grøntsager, plejer at være et sjovt og lærerigt projekt for dem. Dette er også et projekt, der sørger for, de er ude over en længere periode, idet det jo er vigtigt, at jorden holdes pæn og ren undervejs.

Inviter dem ud til havespil

Hvis man synes fodboldmålet fylder for meget i haven, så kan man nøjes med spil i en mildere grad. I dag findes der så mange forskellige havespil, som man kan tage frem, når vejret er til det. Meget populært er det at spille stigegolf, vikingespil, kroket og petanque, hvilke alle er spil, som man kan spille i enhver have. Man kan eventuelt lave en lille familieturnering, hvor man dyster på tværs af alle spil, og til sidst kan kåre en familie-mester af havespil.