Sådan integrerer I WordPress med jeres CRM eller ERP-system

Sådan integrerer I WordPress med jeres CRM eller ERP-system

Der kan være mange fordele for virksomheder ved at integrere virksomhedens forskellige it-systemer med hinanden. Det er med til at automatisere processer, reducere fejl samt frigøre tid og ressourcer. Det gælder for alle virksomhedens forskellige it-systemer – særligt, hvis der er manuelle processer med at overføre data fra ét system til et andet. Et godt eksempel på dette kan være overførsel af data fra virksomhedens hjemmeside til CRM-systemet.

WordPress er verdens mest udbredte CMS, og derfor kigger vi her nærmere på, hvordan I kan integrere jeres WordPress hjemmeside med jeres ERP- og CRM-systemer.

Hvorfor integrere WordPress med CRM og ERP?

WordPress er et populært CMS, som I kan opbygge jeres hjemmeside i, mens CRM- og ERP-systemerne hjælper virksomheder med henholdsvis kunde- og forretningsstyring. Når disse systemer arbejder sammen, skabes en effektiv datastrøm mellem virksomhedens frontend (hjemmesiden) og backend (interne systemer).

Fordele ved integration:

  • Effektiv datahåndtering: Automatiser dataoverførsel mellem systemerne, f.eks. kundeoplysninger og ordrer.
  • Forbedret kundeoplevelse: Tilpas kundeinteraktioner ved at bruge realtidsdata fra CRM-systemet.
  • Øget produktivitet: Reducer tid brugt på manuelle opgaver, som at indtaste data i flere systemer.
  • Forretningsindsigt: Få bedre overblik over data, der kan bruges til strategiske beslutninger.

Sådan integrerer I WordPress med et CRM-system

Der findes mange forskellige CRM-systemer, fx HubSpot, Salesforce og Pipedrive. Disse er få eksempler på nogle af de mest populære CRM-systemer. De kan nemt kobles til WordPress for at optimere kundeinteraktioner og lead management.

Der er 2 måder at integrere WordPress med jeres CRM-system: 1) Gennem plugins eller 2) via en API-integration. Bruger I Hubspot, er der fx et dedikeret plugin hertil: Hubspot for WordPress. Fordelen ved at anvende et eksisterende plugin er, at det er nemt at opsætte og integrere. For mange virksomheder vil dette være den rette løsning. Når I har installeret og aktiveret pluginet, skal det blot forbindes med CRM-systemet via API-nøgler eller loginoplysninger.

Hvis I derimod har mere komplekse behov, eller hvis der ikke allerede eksisterer et WordPress-plugin, kan I bruge CRM’ets API til at oprette en skræddersyet integration. Hvis I ikke selv har de nødvendige, tekniske kompetencer, vil der derfor være behov for at få hjælp af en software udvikler.

Uanset hvordan I integrerer WordPress med jeres CRM-system, er det vigtigt, at I sikrer, at alle formularer på hjemmesiden automatisk sender data til CRM-systemet. Dette sikrer, at leads bliver registreret og fulgt op på hurtigt.

Sådan integrerer I WordPress med et ERP-system

ERP-systemer som SAP, Microsoft Dynamics og Odoo bruges til at administrere virksomhedens ressourcer, som lager, regnskab og produktionsdata. Når I ønsker at integrere WordPress med jeres ERP-system, skal I overveje, hvilke data, der skal synkroniseres:

  • Produkter og lagerbeholdning.
  • Kundeoplysninger og ordrer.
  • Fakturering og betaling.

Også her er der forskellige måder at forbinde WordPress med jeres ERP-system. Det kan være gennem dedikere WordPress-plugins til jeres ERP-system eller ved hjælp af tjenester som Zapier eller Make, som kan forbinde WordPress og ERP-systemer uden avanceret kodning.

Hvis jeres ERP ikke har en eksisterende integration, kan en udvikler bygge en løsning ved hjælp af WordPress REST API og ERP-systemets API. Dette kræver teknisk ekspertise, men giver maksimal fleksibilitet.

Sikkerhed og vedligeholdelse af integrationen

Når I integrerer WordPress med jeres øvrige it-systemer, som CRM eller ERP, er det vigtigt at prioritere sikkerhed:

  • Brug kryptering: Sørg for, at dataoverførsler mellem systemerne er krypterede.
  • Regelmæssige opdateringer: Hold plugins og systemintegrationer opdateret for at undgå sikkerhedsrisici.
  • Backup: Sørg for, at der findes en backup-løsning i tilfælde af fejl eller nedetid.

Har I ikke de nødvendige, tekniske kompetencer, er det en god investering at få en software udvikler, eller en anden med den nødvendige erfaring til at håndtere disse integrationer.